Cons<\/a><\/li><\/ul><\/li><\/ul><\/li><\/ul><\/li><\/ul><\/ol>\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\n\nHvad st\u00e5r SMUK for?<\/h3>\n\n\n\n Som med s\u00e5 mange andre modeller, s\u00e5 er SMUK et akronym, hvor hvert bogstav forklarer et omr\u00e5de eller en sektion af modellen.<\/p>\n\n\n\n
Det er alts\u00e5 ikke, fordi modellen er p\u00e6n, men derimod er der en dybere mening med hvert bogstav. <\/p>\n\n\n\n
S-M-U-K st\u00e5r helt pr\u00e6cis for:<\/p>\n\n\n\n
S <\/strong>= St\u00f8rrelse og v\u00e6kst<\/p>\n\n\n\nM<\/strong> = Muligheder for bearbejdning<\/p>\n\n\n\nU<\/strong> = Udgifter ved bearbejdning<\/p>\n\n\n\nK<\/strong> = Konkurrencesituation i segmentet<\/p>\n\n\n\nN\u00e5r modellen beskrives som SMOK modellen, er dette blot, fordi at udgifter <\/em>i stedet betegnes som omkostninger<\/em><\/strong>. <\/strong><\/p>\n\n\n\nVi vil nedenfor komme n\u00e6rmere ind p\u00e5 hver enkelt af de fire omr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n
St\u00f8rrelse og v\u00e6kst<\/h4>\n\n\n\n Det f\u00f8rste punkt modellen vil have dig til at overveje, n\u00e5r du skal vurdere og analysere m\u00e5lgrupper, er; st\u00f8rrelse og v\u00e6kst<\/em>. De to omr\u00e5der modellen vil have dig til at vurdere, er hvor mange, er der i m\u00e5lgruppen, hvad er deres k\u00f8bekraft, og hvor meget v\u00e6kster den?<\/p>\n\n\n\nDette har nemlig indflydelse p\u00e5, den k\u00f8bekraft m\u00e5lgruppen har nu og i fremtiden, og er derfor afg\u00f8rende i vurderingen af sin m\u00e5lgruppe.<\/p>\n\n\n\n
St\u00f8rrelse er ikke alt, n\u00e5r det kommer til m\u00e5lgrupper. Men det kan v\u00e6re et vigtigt parameter i vurderingen af en m\u00e5lgruppe. Jo st\u00f8rre en m\u00e5lgruppe er, desto flere potentielle kunder vil den indeholde. Du skal dog ikke bare fors\u00f8ge at g\u00f8re din m\u00e5lgruppe s\u00e5 stor som mulig, da det vil give udfordringer og konsekvenser, som du vil se i de f\u00f8lgende punkter. <\/p>\n\n\n\n
Det andet element under S er v\u00e6kst. V\u00e6kst fort\u00e6ller noget omkring udviklingen i den givne m\u00e5lgruppe. Bliver din m\u00e5lgruppe st\u00f8rre eller mindre med tiden, og i hvilket tempo. En lille m\u00e5lgruppe med en h\u00f8j v\u00e6kst kan derfor godt v\u00e6re interessant for en virksomhed, der t\u00e6nker langsigtet. <\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r du vurderer ud fra punktet – st\u00f8rrelse og v\u00e6kst<\/em>, skal det selvf\u00f8lgelig s\u00e6ttes i forhold til det, du har fundet ud af i de andre punkter. Men som udgangspunkt vil en m\u00e5lgruppe med st\u00f8rre k\u00f8bekraft altid v\u00e6re mere interessant end en med en lille k\u00f8bekraft. Ligeledes er en voksende m\u00e5lgruppe mere interessant end en m\u00e5lgruppe i tilbagegang eller stilstand. <\/p>\n\n\n\nMuligheder for bearbejdning<\/h4>\n\n\n\n I dette punkt kigges der p\u00e5, hvilke muligheder du har for at n\u00e5 ud til m\u00e5lgruppen og p\u00e5 den m\u00e5de p\u00e5virke dem. Der er alts\u00e5 her tale om, hvilke medier du kan g\u00f8re brug af til at markedsf\u00f8re dit produkt overfor m\u00e5lgruppen. Her skal du ind og vurdere p\u00e5, hvor pr\u00e6cist det p\u00e5g\u00e6ldende medie rammer dit segment og hvor mange medier\/muligheder du har for at p\u00e5virke segmentet. <\/p>\n\n\n\n
Det er her en fordel, at din m\u00e5lgruppe kan rammes pr\u00e6cis via et medie, da det vil betyde, at du har en st\u00f8rre mulighed for at p\u00e5virke dit udvalgte segment. Derudover vil det v\u00e6re en fordel, at du har mere end \u00e9n mulighed for at p\u00e5virke segmentet. Dette kan v\u00e6re igennem flere forskellige medier, s\u00e5som, avis, radio, online etc. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan som verden ser ud i dag, vil de online medier og muligheder ofte v\u00e6re at foretr\u00e6kke. Online annoncering kan i dag m\u00e5lrettes meget direkte, hvilket g\u00f8r det rigtig attraktivt. Der findes dog ogs\u00e5 flere forskellige medier indenfor online\/digital annoncering. Dette kan f.eks. v\u00e6re sociale medier, google, email, influencers m.fl. <\/p>\n\n\n\n
Udgifter ved bearbejdning<\/h4>\n\n\n\n Markedsf\u00f8ring er ikke gratis, og det er derfor vigtigt at vurdere de udgifter\/omkostninger, der er forbundet med at n\u00e5 din udvalgte m\u00e5lgruppe. Pris er dog ikke alting, da det er afg\u00f8rende, hvad du f\u00e5r for de penge, du giver. Dette punkt skal derfor s\u00e6rlig holdes op imod ovenst\u00e5ende punkt omkring muligheder. En h\u00f8j pris kan nemlig godt v\u00e6re acceptabel, hvis du rammer din m\u00e5lgruppe super pr\u00e6cist og med en h\u00f8j p\u00e5virkningskraft. Du vil dog som oftest v\u00e6re p\u00e5 udkig efter den bedste kombination af pr\u00e6cis m\u00e5lretning og lave udgifter\/omkostninger. <\/p>\n\n\n\n
Dette vil i mange tilf\u00e6lde v\u00e6re online markedsf\u00f8ring. Mulighederne indenfor online markedsf\u00f8ring kan g\u00f8res mere pr\u00e6cist end mulighederne indenfor offline markedsf\u00f8ring. Derudover vil det som regel ogs\u00e5 altid v\u00e6re billigere, da du ikke skal betale for at \u201cramme\u201d andre, end pr\u00e6cis dem du \u00f8nsker at ramme. <\/p>\n\n\n\n
Konkurrencesituation i segmentet<\/h4>\n\n\n\n Sidst men ikke mindst skal du overveje konkurrencesituationen i dine udvalgte segmenter. Konkurrence skal her ses som, hvor mange andre der markedsf\u00f8rer sig mod samme segment, hvor store de p\u00e5g\u00e6ldende konkurrenter er, og hvor l\u00e6nge de har v\u00e6ret p\u00e5 markedet. Hvis konkurrencesituationen i dit udvalgte segment er for h\u00e5rd, vil du have sv\u00e6rt ved at n\u00e5 igennem til m\u00e5lgruppen med dine budskaber. <\/p>\n\n\n\n
En h\u00e5rd konkurrencesituation vil v\u00e6re, hvis der er mange store konkurrenter, der g\u00e5r efter segmentet, som har eksisteret i mange \u00e5r. Dette ville nemlig ofte betyde, at de har et st\u00f8rre budget til at bearbejde segmentet. Deres alder kan ogs\u00e5 betyde, at de har skabt noget kundeloyalitet, og jo flere der er, jo flere skal du konkurrere imod. <\/p>\n\n\n\n
Kig derfor efter et segment hvor konkurrencesituationen er lav, medmindre du har nogle s\u00e6rligt unikke fordele at sl\u00e5 p\u00e5.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nHvordan laver man en SMUK model?<\/h2>\n\n\n\n SMUK modellen laves ved at gennemg\u00e5 de fire ovenst\u00e5ende elementer for hver af dine udvalgte segmenter. N\u00e5r du har analyseret segmenterne ud fra de fire elementer, skal du efterf\u00f8lgende sammenligne og vurdere dem. Segmenterne skal vurderes ud fra, hvad der er mest attraktivt for den p\u00e5g\u00e6ldende virksomhed, og der er derfor ikke \u00e9t rigtig facit. <\/p>\n\n\n\n
SMUK modellen skal bruges til at belyse, hvilket segment der skal prioriteres, men ikke n\u00f8dvendigvis at du skal udelukke de andre. SMUK modellen hj\u00e6lper dig derfor med at sammenligne og prioritere hvilke elementer, du \u00f8nsker at l\u00e6gge mest v\u00e6gt p\u00e5, og hvilke der giver dig de bedste muligheder. <\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r du har arbejdet dig igennem alle elementerne i modellen, skulle du gerne have en klar fornemmelse af hvilket eller hvilke segmenter, der skal indg\u00e5 i virksomhedens m\u00e5lgruppe. Efterf\u00f8lgende vil der kunne arbejdes n\u00e6rmere med en decideret m\u00e5lgruppestrategi. <\/p>\n\n\n\n
Hvorn\u00e5r bruger man SMUK modellen?<\/h3>\n\n\n\n Modellen benyttes, n\u00e5r en virksomhed skal evaluere hvilke segmenter i deres m\u00e5lgruppe, der er mest favorable at fokusere p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n
I forbindelse med en studieopgave vil SMUK modellen oftest anvendes til besvarelse af sp\u00f8rgsm\u00e5l som: <\/p>\n\n\n\n