Gini-koefficient er opkaldt efter og baseret på en ide af den italienske statistiker Corrado Gini. Corrado kom med ideen til Gini Koefficienten i sin artikel Variabilità e mutabilità, som blev publiceret i 1912. Siden da er Gini-koefficienten blevet en standard måleenhed verden over, for ulighed i fordelingen af indkomsten.
Hvad er gini-koefficient?
Gini-koefficienten er den mest udbredte og anvendte måde at bedømme et lands ulighed i indkomster. Gini-koefficienten giver med et enkelt tal et klart og tydeligt indblik i, i hvor høj grad et lands befolkning er ulige i forhold til deres indkomst.
Hvad betyder gini-koefficienten?
Gini koefficienten er et udtryk for, hvor tæt et land er på komplet ulighed i indkomstfordelingen, eller perfekt lighed i indkomstfordelingen. Komplet ulighed forstås som at én person i landet, får alt indkomst i landet, hvor perfekt lighed vil betyde at alle i landet har præcist samme indkomst. Gini-koefficienten kan være et tal mellem 0 og 100. 0 betyder at alle i det pågældende samfund har præcis samme indkomst. 100 betyder at én person i samfundet, modtager al indkomsten og at resten af befolkningen ikke modtager noget som helst.
Hvordan udregner man gini-koefficienten?
For helt at kunne forstå gini-koefficienten og kunne udregne den, skal man kende til Lorenz-kurven. Gini koefficienten er baseret på kurven, og er derfor nødvendig i udregningen af koefficienten.
Hvad er lorenz-kurven?
Lorenz-kurven er en visualisering af uligheden i indkomstfordelingen. Kurven opsættes i et koordinatsystem ud fra den kumulerede fordeling af indkomsten. På tværs af koordinatsystemet går en diagonal, som repræsenterer fuldstændig lighed i indkomstfordelingen. X og Y-aksen repræsenterer henholdsvis procent af indkomst og procent af befolkningen. Diagonal viser at 20% af befolkningen modtager 20% af al indkomst, 40% af befolkningen modtager 40% af indkomsten og så videre. Lorenz-kurven følger den reelle fordeling i et land, og vil altid ligge sig under diagonalen, med mindre den er lige oven på (fuldstændig lighed). Kurven kan også i andet ydertilfælde ligge sig perfekt op ad x-aksen og derefter y-aksen, svarende til fuldstændig ulighed, og at én person modtager al indkomst.
Gini-koefficienten beregnes ved at se på arealet mellem diagonalen (fuldstændig lighed) og den reelle indkomstfordeling (Lorenz-kurven). Tallet man får, er altså derfor et udtryk for, hvor mange procent et land afviger fra fuldstændig lighed.
Hvilket land har lavest Gini-koefficient?
Ifølge seneste målinger er Slovenien det land i verden med den laveste Gini-koefficient. Det betyder altså, at Slovenien er det land i verden, hvor hele befolkningen er tættest på at få den samme indkomst. Sloveniens Gini-koefficient var ved seneste måling (2017) på 24,2.
Hvilket land har højest Gini-koefficient?
Landet med den højeste ulighed i indkomstfordelingen er ved nyeste målinger (2014) Sydafrika. Sydafrika har en Gini koefficient på hele 63,0, hvilket i den grad er udtryk for høj ulighed i indkomstfordelingen. Det betyder helt konkret, at en meget lille del af befolkningen sidder på lang den største del af indkomsten.
Danmarks Gini-koefficient
Danmark er generelt et meget lige land, når vi kigger på indkomstfordeling, sammenligner vi med resten af verden. Danmarks Gini Indeks lå ved seneste måling (2017) på 28,7. Dette er bestemt i den lave ende, men dog højere end nogle af vores nordiske naboer som Norge, Island og Finland. Danmarks Gini-koefficient har dog også været stigende over de seneste år, hvilket betyder, at der er kommet en højere grad af ulighed i indkomstfordelingen.
Lande rangeret efter GINI-indekset
Hvad skal du være opmærksom på
Selvom at Gini-koefficienten er udbredt og meget velanset, så er den ikke perfekt. Der er derfor ting, du skal være opmærksom på.
Selvom koefficienten fortæller om ulighed i indkomstfordelingen, fortæller den intet om det generelle indkomstniveau, eller om rig og fattig. Du kan derfor ikke udelukkende baseret på Gini-koefficienten, vurdere om en befolkning er rig eller fattig. Dog vil du i u-lande ofte se en højere gini koefficient, end du vil se i I-lande. Du vil også kunne se en stigning i gini-koefficienten, selvom den totale fattigdom i et land er faldende, hvis blot de der tjener mest, tjener proportionelt mere.
En anden ting man skal være opmærksom på, er at det ikke er alle lande, du kan finde et målt Gini indeks for, og man kan derfor ikke 100% slå fast, at landet med højest gini koefficient er landet med mest ulighed, eller modsat. Derudover er mange af Gini-koefficient målingerne lavet i forskellige år, og de bliver ikke altid opdateret jævnligt. Du vil derfor kunne finde lande, hvis seneste måling er lavet i f.eks. 1998.
Tag derfor højde for hvornår seneste måling er lavet, og den generelle udvikling i økonomien derefter. Derudover beregnes gini-koefficienten på tværs af et helt land, og er derfor muligvis retvisende for regionale områder eller stater. I USA kan der derfor være stor forskel på gini-koefficienten i to stater, og de kan afvige meget fra det nationale gennemsnit.
Sidst men ikke mindst, så er Gini koefficienten ikke et unikt tal – der er altså flere måder at score det samme tal på. Det betyder, at tallet ikke fortæller dig præcis, hvor uligheden ligger eller er størst, men er blot et udtryk for den samlede indkomst fordeling på tværs af alle.
