Hvad er en forskudsopgørelse?
Forskudsopgørelsen er de tal, som SKAT har regnet ud. Det er dem, der gør, at du kan se, hvad du skal betale i skat for det kommende år – det gør de normalt ud fra din årsopgørelse fra sidste år. I modsætning til årsopgørelsen som er fra det forrige å, så kigger forskudsopgørelsen fremad og viser, hvad SKAT forventer, at du tjener i det kommende år.
Obs: Som borger kan du se din forskudsopgørelse for næste år i November måned.
Hvor ser jeg min Forskudsopgørelse?
Du kan se din forskudsopgørelse på Skat.dk, når den i november måned den 17. bliver gjort tilgængelig for dig. Du skal bare logge på TastSelv med dit NemID eller mitID – dette er også stedet, hvor du finder din årsopgørelse.
Hvornår skal jeg ændre i min forskudsopgørelse?
Du skal ændre i din forskudsopgørelse, hvis du har fået ændringer i din indkomst i f.eks. forbindelse med:
- Hvis du er steget i løn.
- Du har fået nyt job.
- Tilføjet fradrag
- Det kan også være en god ide at ændre din forskudsopgørelse, så du ikke kommer til at betale for lidt i skat i det kommende år. Det kan resultere i, at du så skal betale restskat, som kan have en rente. Det kan også resultere i, at du betaler for meget i skat.
Hvis du har ændret i din forskudsopgørelse, bliver der automatisk sent nyt skattekort og ny forskudsopgørelse til dig og din arbejdsgiver.
Hvordan kan jeg ændre min forskudsopgørelse?
Du kan ændre din forskudsopgørelse inde på SKAT via selvbetjening med dit NemID/MitID. Derfra kan du selv indsætte de oplysninger, der skal ændres og så vil der derefter automatisk blive sendt en ny forskudsopgørelse til dig selv og din arbejdsgiver.
Hvem kan hjælpe mig med forskudsopgørelse?
Typisk, hvis du har brug for hjælp, med din forskudsopgørelse, kan du kontakte SKAT på deres telefon: 72 22 28 07 eller borgerservice. Du kan du kontakte en revisor, som vil kunne hjælpe dig med at udfylde alt korrekt – dette er specielt noget som virksomheder benytter sig af.
Hvad er et personfradrag?
Et personfradrag er noget, alle danske borgere bliver tildelt. Det bliver så fordelt ud på et år – altså 12 måneder, og det gør så, at du slipper for at betale skat af en del af din indkomst.
Dette fradrag er ikke noget, du selv skal gøre noget ved, men derimod er det automatisk tildelt af staten. Personfradraget ligger på 46.700 kr for folk, der er fyldt 18 år, og på 36.900kr for folk under 18.
Hvad er beskæftigelsesfradraget?
Beskæftigelsesfradraget er penge, du får tildelt, som du kan trækkes fra i skat.
Beskæftigelsesfradraget ligger højst på 40.600 kr. og ligger på 10,6% af din løn. Så hvis du tjener 240.000 kr. om året, vil du have et beskæftigelsesfradrag på 25.440 kr.
Hvis du er enlig forsørger, kan du få et ekstra tillæg på 6,25% eller maks på 23.400 kr. Forskellen på dette og personfradraget er, at du kun kan få beskæftigelsesfradraget, hvis du har job, da det er lavet til at motivere folk til at arbejde. Hvorimod at du altid har krav på et personfradrag.
Hvorfor er mit fradrag steget?
Både person og beskæftigelsesfradraget er steget i 2021 personfradraget steg med 200 kr. og beskæftigelsesfradraget er steget med 1000 kr. 39.400 til 40.600
Forskudsopgørelse og feriepenge?
Det kan være en god ide at tjekke sin forskudsopgørelse, efter du har fået udbetalt feriepenge. Ellers kan det være, at du skal betale restskat. Det er specielt vigtigt at tjekke, hvis du betaler topskat eller er lige under grænsen på topskat, da du ellers kan du få et skattesmæk, der kan blive dyrt.
Skal jeg sætte min indkomst lidt for lavt eller lidt for højt på min forskudsopgørelse?
Det bedste, for de fleste der tjener under 383.018 kr. om året inklusiv AM-bidrag, er at sætte sin indkomst lidt for lavt, hvis du vil undgå at skulle betale restskat. Fordi ellers vil du få for mange penge fra fradragene, og selvom du ikke har sat din indkomst lidt lavere kommer du ikke til at betale mindre i skat da din trækprocent sikrer dig imod dette.
Tjener du mellem 383.019 kr. og 592.174 kr. om året inklusiv AM-bidrag, er det lige meget, hvad du sætter din indkomst til, da det bliver klaret automatisk af SKAT.
Hvis du forventer at tjene mere end 592.174 kr. om året inklusiv AM-bidrag, altså hvis du betaler topskat, så er det bedst at sætte din indkomst lidt for højt – på den måde undgår du at skulle betale restskat.
Obs: Typisk er det de for høje fradrag, der er skyld i at du skal betale restskat, og ikke for lav indberetning af din indkomst.
Hvad er AM-bidrag?
AM-bidrag står for arbejdsmarkedsbidrag og er noget alle danskere, der har et arbejde, betaler til.
Det ligger på 8% af din løn før skat – altså din bruttoindkomst. Du skal både betale AM-bidrag af din normale løn og dine feriepenge. Det er ikke noget, du selv skal sørge for at gøre, men rettere noget din arbejdsgiver sørger for, så du skal ikke selv gøre noget. Dit AM-bidrag bliver regnet ud, når du indberetter din selvangivelse.
AM-bidraget bliver brugt til at betale for overførselsindkomster som kontanthjælp eller dagpenge. AM-bidraget blev lavet 1994, fordi at lønmodtagerne skulle bidrage mere til statens omkostninger.
Dengang var det ment som en midlertidig løsning, der skulle hjælpe med at sænke arbejdsløsheden, men det er blevet indtil nu, så vi kan nok forvente, at det er permanent.
Hvad er et kørselsfradrag?
Kørselsfradraget er det fradrag, du kan få, hvis du har over 24 km tilsammen til og fra arbejde. Du kan få op til 1,90 kr. per kilometer, hvis du har mellem 25-120 km og hvis du har over 120 km på arbejde, kan du få 0,95 kr. yderligere kan du ekstra hvis du kører over broer for storebelt kan du få tildelt 110 kr. og Øresund kan du få 50 kr.
Du har ret til kørselsfradrag, selvom du bruger bus eller bil selv cykel. Dog må din chef ikke betale for udgifterne. Har du arbejdet hjemme, eller i en periode har været fyret eller hjemsendt, så kan du heller ikke få kørselsfradrag for den periode.
Så det kan være vigtigt, især i denne periode, Hvor mange har været hjemsendt eller arbejdet hjemmefra. At ændre sit kørselsfradrag så du undgår at skulle betale en stor restskat.
Som udgangspunkt er det folk med et arbejde, der kan få kørselsfradrag. Dog kan folk på kontanthjælp også få, hvis de deltager i beskæftigelsestilbud. Hvis du har nedsat funktionsevne både fysisk eller psykisk, kan du få dækket hele din transport udgift.
Typisk gælder det for personer, der ikke kan bruge de offentlige transportmidler, og her er det heller ikke nødvendigt med de 24 kilometer.
Hvad er et rentefradrag?
Hvis du har et lån, er der mulighed for, at du kan få et rentefradrag. Det vil sige, at du kan trække noget af lånets rente fra i skat. Du kan bruge rentefradraget i forbindelse med mange forskellige lån som f.eks. banklån, realkreditlån, osv. Dog kan du ikke få rentefradrag på offentlige lån mere, undtagen SU lån. Du kan stadig få rentefradrag på SU lån.
Forskudsopgørelse for selvstændige – hvad skal du være obs på?
Hvis du er selvstændig, og ejer af en enkeltmandsvirksomhed, kan det være en god ide at indberette, hvad du kommer til at få i overskud eller underskud i det næste år.
Hvis du ikke fortæller SKAT, hvad din indkomst er, så laver SKAT en forskudsopgørelse for dig, som bare er et gæt på, hvordan det kommer til at gå for din virksomhed det næste år. Det kan i nogle tilfælde betyde, at du måske kommer til at betale for meget i skat gennem et helt år, hvilket kan gøre skade på din virksomhed.
Det skal du vide om forskudsopgørelse?
Din forskudsopgørelse er et budget for dig, der viser, hvor meget skat du skal betale i det kommende år. Du skal altså rette din forskudsopgørelse for at undgå at få et såkaldt skattesmæk – altså at skulle betale restskat. Det er især vigtigt for dig, der er selvstændige, at rette din forskudsopgørelse.
Typisk for folk der tjener 383.018 kr. om året, er det bedst at sætte sin indkomst lidt under, så undgår at skulle betale restskat. For folk i midten, der tjener mellem 383.018 kr. Og 592.174 kr. er det ligemeget. For folk der betaler topskat, er det bedst at sætte sin indkomst lidt for højt. På den måde sikrer du dig, at du ikke kommer til at betale restskat.
Hvad har størst betydning
Typisk er det, der betyder mest, at man skal passe på med at få for høje fradrag, da det oftest er grunden til, at du skal betale restskat.
