I et land som Danmark, hvor f.eks. landbrug er en stor del af vores DNA og hvor omkring 60% af vores samlede areal er landbrug, er det klart, at der året rundt bliver kørt en del med traktorer fra mark til mark blandt andet. I 2017 var Danmark det mest opdyrkede land i Europa. Det giver et indblik i, hvor stor en del af landbrug vores land er. Men da køretøjer, her i blandt traktorer og andre køretøjer, der bliver brugt i forbindelse med landbrug, er komplicerede objekter og som kan gå i udu eller i værste tilfælde, være udsat for et uheld, så kan både bjergning eller bugsering være nødvendige.
Et eksempel mere på vigtigheden
Men det er altså ikke kun indenfor landbrugsbranchen, at bjergning og bugsering er højt værdsat. Ifølge fdm.dk var der i pr. 31. marts 3.002.889 biler i Danmark, det er altså et højt antal, hvoraf mange af de biler dagligt færdes fra A til B. Det er altså uundgåeligt helt med en dagligdag uden for en form vej vejhjælp, eller bjergning og bugsering. Af de tal estimeres det af dts.dk, at der i 2020 var 1815 lastbiler med en totalvægt mellem 3.501 og 6000 kg. Når det kommer til de helt store lastbiler, hvor vægten hedder + 6000 kg, så var der i 2020, 26.104 i alt. Det er klart, at når det kommer til f.eks. bugsering og bjergning af køretøjer, så er det forskel på håndteringen af en almindelig personbil vs. en lastbil på 6000+. Det skyldes både skaden den ene vs. den anden kan køre, men også da lastbilerne oftest kan indeholde og bidrage til store skader i form af enten dens vægt eller indholdet, eller fordi det er til fare for andre. Så det tydeligt at specielt i et land som Danmark, hvor vi har så mange transportmidler generelt, men også på 3500 kg +, så kræver det nogle specialister indenfor bjergning og bugsering.
Hvad er forskellen egentlig på bjergning og bugsering?
Bjergning af et køretøj, er en indsats, hvor man afhjælper en situation, hvor der er fare for andre – enten i form af f.eks. materielle tab eller forurening. I disse situationer
Bugsering er alle andre former for slæb, hvor formålet handlet om transporten af det pågældende køretøj – altså få den flyttet fra A til B. Fartøjet er altså ikke til fare for nogle.
