Der findes flere forskellige selskabsformer og én af disse er et anpartsselskab. Det er også kendt som ApS. Anpartsselskabet er et af de mest populære selskabsformer i Danmark og er ofte det foretrukne valg for små- og mellemstore virksomheder, og holdingselskaber.
Grunden til at anpartsselskabet er så populært, er fordi, at det er den billigste selskabsform, hvor ejeren(e) ikke hæfter personligt for selskabets gæld.
Men hvorfor gør de så ikke det?
Det kommer vi ind på senere.
Anpartsselskab i korte træk
- Et anpartsselskab kan både have én eller flere ejere af anparterne i virksomheden
- ApS’er er selvstændige juridiske enheder og ejerne hæfter derfor kun for den indskudte stiftelseskapital.
- For at kunne stifte et anpartsselskab, skal man kunne ligge mindst. 40.000 kr. I stiftelseskapital.
- Det er krav for et ApS at føre regnskab og indberette årsrapport til erhvervsstyrelsen.
- Et ApS skal ligeledes føre en ejerbog over de registrerede ejere i selskabet, samt registrere både de legale og reelle ejerforhold.
- Det er et krav, at selskabet har en direktion. Direktionen kan så suppleres af en bestyrelse eller et tilsynsråd.
Ejere i et anpartsselskab
Et anpartsselskab kan have flere ejere kaldet anpartshavere. Et anpartsselskab skal ses som bestående af en masse anparter og hver ejer, ejer så en andel af anparterne i selskabet. Anpartshavere behøver ikke at besidde en lige stor andel, men kan eje forskellige anparter tilsvarende procenter i virksomheden.
Hæftelse i et anpartsselskab
Som nævnt tidligere så er måden, man hæfter for gæld anderledes i et anpartsselskab, end det er i et enkeltmandsselskab eller et I/S. I et enkeltmandsselskab og et I/S hæfter man personligt. Det betyder, at man som privat person står til ansvar for al gæld, og skal dække den, hvis der gøres krav herpå. Det vil sige, at skylder dit selskab f.eks. 40.000 kr. og der gøres krav herpå og du har pengene på din private bankkonto, så kan kreditor kræve, at du betaler udestående med midler fra din private konto. Hvis du ikke har pengene kontant, men til gengæld værdier for det udestående beløb (f.eks. en bil), så kan kreditor indkræve den som pant. Det kan derfor være risikofyldt at hæfte privat for sin virksomhed.
I et anpartsselskab hæfter man begrænset. Da selskabet ses som en selvstændig juridisk enhed, så kan ejerne som udgangspunkt ikke stilles privat ansvarlig for selskabets gæld. Til gengæld hæfter de med det indskudte selskabskapital, man har stiftet selskabet med – altså min. 40.000 kr.
Stiftelse af et anpartsselskab
Modsat privatejede selskaber kræver det en stiftelseskapital for at kunne stifte et anpartsselskab. Du skal som minimum indskyde 40.000 kr. (2020) for at kunne stifte et anpartsselskab. Du kan dog også vælge at indskyde mere end det. Er der flere ejere af selskabet og flere der indskyder kapital, vil dine ejerandele ofte tilsvare den procentdel af det samlede startindskud, der er lavet. Er I fire stiftere af selskabet og I hver indskyder 10.000 til stiftelse, vil det svare til 25% af anparterne hver.
Juridiske krav til et anpartsselskab
Da et anpartsselskab er sin egen juridiske enhed, er der også nogle juridiske krav, som man skal overholde, så erhvervsstyrelsen har indblik i dine foretagende. Et af kravene er, at selskabet løbende skal føre regnskab over sine aktiviteter. Dette regnskab skal hvert år ende ud i en årsrapport, som er offentligt tilgængelig. Du vil derefter, kunne finde disse tal i virksomhedsregisteret/cvr registeret. Det giver privatpersoner og andre virksomheder noget tryghed omkring det, hvordan den pågældende virksomhed drives, om der er underskud eller overskud. Det er ikke alle oplysninger, der behøver offentliggjort. Tal som omsætning og resultat efter skat, er f.eks. ikke nødvendige at oplyse.
Anpartsselskab på andre sprog
Anpartsselskab på engelsk
Et anpartsselskab vil i england ofte stå betegnet som et ‘Ltd. – Limited company’. Selskabsformen er ikke én-til-én det samme som det danske anpartsselskab, men drager sine paralleller i deres hæftelsesform. Der er mulighed for mange forskellige selskabsformer i Storbritannien – 8 – og her er Ltd. formen en af de mest benyttede, ligesom anpartsselskaber er i Danmark.
Anpartsselskab på tysk
Et selskab tilsvarende et anpartsselskab vil i Tyskland ofte klassificeres som GmbH – Gesellschaft mit beschränkter Haftung. Altså et selskab med begrænset hæftning eller ansvar. GmbH selskabsformen er den mest udbredte i Tyskland, og fungerer overordnet på samme måde som anpartsselskabet gør i Danmark.
Anpartsselskab i USA
LLC – Limited Liability Company.
Oversat: Begrænset ansvar/hæftelses selskab.
I USA kan det varierer fra stat til stat hvad man kan og må kalde sit selskab i denne klasse. Du kan derfor også finde selskaber med forkortelsen Ltd., LC, & Co. i stedet. Disse anses dog alle for værende et Limited Liability Company. Der findes mange forskellige selskabsformer i USA, og forskellige stater har forskellige love og retningslinjer for dem. Ønsker man derfor at starte et selskab i USA eller undersøge ét nærmere, bør man derfor alliere sig med juridisk assistance.
Forskellen på aktieselskab (A/S) og anpartsselskab (ApS)
Aktieselskaber og anpartsselskaber minder meget om hinanden, og dette er særligt fordi, det er de to mest udbredte selskabsformer i Danmark, hvor ejernes hæftelse er begrænset. Der er dog enkelte væsentlige forskelle på de to selskabsformer, som adskiller dem fra hinanden.
I et aktieselskab er kravet til stiftelseskapitalen 400.000 kr., hvor den i et anpartsselskab er 40.000 kr.
Derudover kaldes de andele, man som ejer har for aktier i et A/S, og anparter i et anpartsselskab. Betydningen er reelt den samme, og er blot et udtryk for, hvor stor andel i virksomheden man har. I CVR registeret vil disse andele stå oplyst i procenter (hvis andelene har stor nok betydning).
I et aktieselskab er der også krav om, at selskabet skal have en fungerende bestyrelse. I et anpartsselskab kan en bestyrelse supplere direktionen, men der er ikke krav om det. Det er det til gengæld i et A/S, og man skal derfor sørge for at udvælge en bestyrelse til selskabet.
Har du andre spørgsmål omkring anpartsselskaber eller andre selskabsformer, skal du være velkommen til at stille dem til os – eller se om vi har en artikel omkring området på vores side.
